Boykot den danske underholdnings industri.

Boykot den danske underholdnings industri.

Posted on 31 May 2010.
Read 2184 times.

Den danske underholdnings industri har, gennem deres interesse organisation Anti-Pirat gruppen, fået indført censur i Danmark.

Dette skaber en kedelig præcedens hvor enhver interesse organisation, med penge nok, kan få lukke for dansk adgang til hjemmesider som de ikke kan lide (hvis deres advokater er dygtige nok) !

Hvor langt tid mon der går før adgangen til diverse muslimske hjemmesider lukke på opfordring af DF eller andre rabiate grupper ?

Anti-pirat gruppen har i langt tid brugt den almindelige retslige vej , hvilket er den rigtige måde at angribe pirateri på, uden den store succes, nok primært på grund af deres vilde krav på flere 100.000 vis af kroner.

Så nu har de så valgt at erklære alle danskere for forbrydere, hvorfor man hellere må forhindre alle adgang til sider som pirat-bay.

Desværre er det ikke noget nyt, i år vis har alle danskere der har købt brændbare CD'er og DVD'er betalt et gebyr til koda-gramex, fordi man mener at de fleste diske alligevel bruges til pirat kopiering !

Endnu engang er alle danskere erklæret som forbrydere fordi en interesse organisation (for øvrigt den danske underholdnings industri igen) ikke kan overkomme at bruge de almindelige retslige midler.

Jeg er software udvikler, både professionelt og i min fritid, og på trods af at jeg aldrig har kopieret en CD eller DVD ulovligt betaler jeg afgift til koda-gramex hver gang jeg køber en blank disk til distribution af min software. Jeg har endnu aldrig fået en krone fra dem, på trods af at de, som jeg forstår det, også repræsentere mig !

Nu man er i gang med at erklære alle forbrydere, kan man lige så godt vedtage at alle der køber en bil skal betale 25.000kr i fartbøde, for bilen vil sandsynlig vis alligevel blive brugt til overskridelse af fart grænserne.

Når nu industrien er så forhippet på at begrænse din frihed og tømme din pung, kan man jo ligeså godt begynde at kopiere CD, film og bøger, du har jo betalt for det ! Dette er ikke en opfordring, det må man jo ikke, men bare en strø tanke.

Men man kan boykotte den danske underholdnings industri, indtil de bruger deres meget store indflydelse på at fjerne de indførte begrænsninger af vores rettigheder igen, så det vil jeg opfordre til !

Danmark er nu rykket ind på den sorte liste over lande der begrænser borgernes rettigheder på nettet, sammen med lande som Pakistan og Kina, en sort dag for det danske samfund og demokrati.

Hvis en boykot er for drastisk en handling for dig, vil jeg opfordre dig til at skrive et klage brev til antipiratgruppen@antipiratgruppen.dk.

PS: Hvis du vil se giraffen, kan du finde en beskrivelse på hvordan man kommer uden om blokeringen af pirat-bay på piratgruppen.org.

Add comment
You are welcome to comment on my blogs, but I preserve the right to delete any comment I find irelevant, abasive or just don't like.


Your e-mail will not be shown, but MUST be entered, so I can contact you if needed.